Forkæl dit møbel

Plej og vedligehold dine yndlingsmøbler...

Ingen slider møblerne ens, vær derfor opmærksom på, hvordan dine møbler bruges.
Er det et hjem med stor trafik af gæster, børn, hunde, katte o.s.v., vil både betræk, maling og lakoverflader slides hurtigere end i husstande med en enlig, der sjældent er hjemme. 


Dine møbler påvirkes af sollys, og selv det mest farveægte kan falme.
Alle møbler, både træ, stof og læder, bør beskyttes mod direkte sollys. Specielt i vinterhalvåret, hvor solen står lavt og kommer direkte ind i stuerne, er gardiner eller persienner påkrævet. 

Ved brug af dine møbler, kommer kroppen i tæt kontakt med betrækket.
Sved kan påvirke læder og stof og visse mediciner kan give øget svedafsondring og ændre svedens kemi. Vær opmærksom på disse forhold, og sørg altid for en grundig rengøring, det forlænger møblernes levetid. Brug altid demineraliseret vand til pletrensning, afvaskning og evt. behandlinger, det forhindrer kalkpletter.

 Påklædningen påvirker sliddet på møbelbetrækket. Specielt groftvævet cowboystof der også kan give farveafsmitning. Undgå tøj syet med metalnitter ol.

Mange familier bruger dagligstuen til måltider som indtages ved sofabordet foran fjernsynet. Vær opmærksom på, at både læder og stof nedbrydes af fedt fra mad, så pas på med at spilde. Selv små mængder fedt fra f. eks. popcorn kan starte en nedbrydningsproces, så skån læder og stof bedst muligt. Vælg betræk med stor slidstyrke, lysægthed og gnidægthed.
Møbler er normalt ikke konstrueret til at tåle belastninger over 120 kg (personvægt), der findes ingen standard, men er der risiko for større belastning bør man rådføre sig med møbelhandleren. 



Følg brugsanvisningen
I det efterfølgende står der lidt om de mest anvendte møbelmaterialer.
Mange møbler er forsynet med en samlevejledning, vedligeholdelsesanvisning eller brugsanvisning. Det er vigtigt at den følges hvis garantien skal gælde. Generelt skal alle møbler der er skruet sammen efterspændes jævnligt, dette gælder specielt træmøbler, bordben, reoler, køjesenge, sofaben og lignende.



Spørg den lokale Smag & Behag hvis der er tvivl.

SE MERE HER:

Lædermøbler

Møbelbetræk

Træmøbler

Madras pleje

Møbler m/linolium, pleje og vedligehold

Polster materialer

Møbler i rørflet, rattan mv.

Havemøbler